startliste-kratlusker (2)

ASKA: Kratluskerstævne

Kære deltagere!

Så er der 14 dage til at vi skal hygge os i skoven ved Moesgård 
Vi har samlet lidt info til Jer her, som vi håber at I vil læse igennem.

Program:
Fra kl. 9: Tjek in: Normalvis skal man tjekke in 1 time før start - det behøver I ikke her, men I SKAL være tjekket in inden i rider afsted. Dette gøres ved folkene fra ASKA ved Skovmøllen. Husk pas med korrekt vaccine samt tro- og love erklæring.

Kl. 9.30 Ryttermøde: Her er det mulig at stille spørgsmål hvis man er usikker på noget. Dog er der ikke ret meget i det udover de regler I læser om senere her.

Kl. 10.05 Start med første rytter. Startliste findes på ASKAs hjemmesiden snarest - Det er den ENESTE I kan regne med bliver opdateret. Vær klar i god tid, så vi overholder tiden - vi kalder IKKE 3 gange som til stævner. Denne kan ændre sig indtil kl. 9.05, så hold øje!

Kl. 14: Efter sidste rytter er tilbage er der præmieoverrækkelse ved ca. denne tid - måske før.

Dommere: Vi har desværre fået framelding fra 2 dommere med meget kort varsel 

Jeg er ved at løse det, men de erstattes muligvis af dygtige stævneryttere og IKKE DI dommere som skrevet i invitationen. Vi kan ikke gøre en s... ved det.

REGLER: På turen i skoven gælder samme regler som i en 4.5 - ingen stangbid osv. Læs FEIF eller spørg en dommer hvis du er i tvivl.

Individuel/hold ridning: Man rider en afmærket rute - følg ASKA skiltene. I sendes afsted med 5 minutters mellemrum - Lad være med at overhale hinanden - det gør det nemmere for dommerne! (I har numre på, udleveres ved check in). På ruten mødes skilte f.eks. "trav" så skal du sættes i trav indtil du møder næste skilt "trav slut".

Dommerne giver individuelle karakterer, du får i alt 4 karakterer for 4 gangarter. Disse lægges sammen og divideres med 4, så vi har et gennemsnit - derudfra får du en placering. På holdene er det gennemsnittet af holdet som tæller. Rid afsted med GOD afstand når I er på hold, ellers har dommerne ikke en chance.

Vi glæder os! Ring hvis I har spørgsmål eller er i tvivl om noget.

Mange hilsner
Stævneudvalget
Regitze 40539275

 

Den 5 august 2018 inviterer vi til Kratlusker-stævne – vi har lånt ideen fra Langtved i nordjylland som har stor succes med disse hyggestævner! Smiler

Stævnet er et hyggestævne, som ikke kræver rytterlicens.

Kratlusker-stævnet er et stævne, som foregår i naturen, hvor man rider en afmærket rute. Langs ruten sidder der dommere – de såkaldte kratluskere – som bedømmer gangarter på markerede strækninger. På ruten er der opstillet markeringer, som viser, hvornår man er under bedømmelse, og hvilken gangart man skal vise. Ruten, man rider, er ca. 5 km.
Der er en individuel klasse og en klasse for hold (der kan max. være 3 ekvipager pr. hold).
I begge klasser skal der vises skridt, tölt, trav og en valgfri gangart. Manvælger selv tempoet. Rangering sker på baggrund af karakterbedømmelsen af gangarterne. Tiden har ingen indflydelse på resultatet, og man må ride det tempo, men har lyst til. Rytterne/holdene sendes afsted med nogle minutters mellemrum.

Der dømmes af DI dommere.
Efter klassernes afslutning bliver der uddelt rosetter til de 5 bedste i hver klasse.
Det vil ikke være muligt at købe mad, men der sælges kage og kaffe/the. Vi opfordrer til, at man medbringer madpakke til en hyggelig fælles frokost ved skovmøllen. 
Max. deltagerantal er 60. Tilmelding er bindende, men man må gerne sælge sin plads videre.
Priser
ASKA medlemmer kr. 200,-
IKKE medlemmer kr. 300,-.